Svømmer du med eller mod strømmen?

flod.jpgEr du ligesom laksen, der svømmer mod strømmen for at ankomme til sin gydeplads for derefter at falde udmattet om, enten for at dø eller for at ende sine dage som mad for et rovdyr længere oppe i fødekæden? Eller lader du dig roligt flyde med strømmen, afventer og ser, hvor den bringer dig hen?

Jeg ved godt hvilken kategori, jeg tilhørte, da overgangsalderen skyllede ind over mig. 

Jeg var vant til at handle, tage initiativ og løse problemer, også selv om det betød hårdt arbejde. Så da tæppet en forårsdag i april blev trukket væk under mig, skulle det tage mig en rum tid at finde ud af, at den strategi ikke duede til den situation, jeg nu befandt mig i.

Tappet for kræfter
Så jeg blev ved med at prøve at GØRE noget, forsøgte at PLANLÆGGE og FORSTÅ noget, jeg ikke fattede en pind af. Og stille og roligt tappede jeg mig selv for de få kræfter, jeg havde. Og det fik jeg det ikke bedre af. 

Mønstret genkender jeg hos andre overgangsramte kvinder, jeg møder og taler med, og som er desperate efter at finde en løsning på alle de sære symptomer, så de kan få deres liv tilbage. For når vi handler, holder vi magtesløsheden lidt på afstand. 

Overvældet af magtesløshed
Og magtesløse bliver mange af os i overgangsalderen. For pludselig er intet som det plejer. Styrken, overblikket og handlekraften er væk. I bytte har du fået sårbarhed, skrøbelighed og angst. 

Du kan ikke længere handle dig ud af situationen - og komme videre.  Sådan er det bare ikke med overgangsalderen. Det er som om, den tvinger os til nøjagtig det modsatte; at sidde stille og vente den ud. Ikke handle, ikke lægge planer, ikke forstå. Men bare være i ubehaget, bare være i uvisheden, bare være i angsten og depressionen, indtil du har forstået det:

Du er ikke en human doing - men en human being. 

Dygtige og omstillingsparate
For de fleste af os rammer det ind i de overbevisninger, vi har om selv, om at være effektive, dygtige, pligtopfyldende, energiske, dynamiske og omstillingsparate. Overbevisninger der findes på et strukturelt plan i samfundet, men også værdier vi er vokset op med, og som trives i vores parforhold og vennekreds.

At finde sin værdi som menneske -  og som kvinde - uden at det er hægtet op på alt, det du gør for andre, på hvor sød og omsorgsfuld du er, hvor dygtig og pligtopfyldende du er, hvor kreativ og foretagsom du er, gør nærmest ondt. I samvittigheden.

Kan jeg tillade mig at sætte mig selv først. Er det egoistisk at foretrække mit eget selskab? Kan jeg takke nej til ørkesløse komsammener? Er det i orden at vende ryggen til de voksnes børns problemer, og lad dem klare sig selv?

Ja, ja, ja og ja
Det kan du. For overgangsalderen handler også om, for en tid, at trække sig tilbage og kigge på sig selv og sine egne behov. Og på den rejse kan du ikke medbringe mand, kone, børn og børnebørn. Det er en solorejse. Og det kan være ensomt at rejse alene, især når man ikke kender destinationen.

For mig har det været den vildeste rejse. Den har været hård, og jeg har tit været bange. Bange for ikke at blive 'normal' igen, for aldrig at skulle rejse mig fra min sofa igen, bange for min krop, mit sind, for at jeg var ved at blive skør. 

Strømme af muligheder
Men én vigtig ting har jeg lært, omend jeg stadig øver mig på det, og det er at lade mig flyde med strømmen. Jeg behøver ikke at have styr på alt, det lønner sig at have tålmodighed, for alting ordner sig. Selv om jeg ofte ikke ved hvordan. Og jo mere jeg tør læne mig ind i den vished, desto flere løsninger og lykketræf synes at passere mig i strømmen af uanede muligheder.

Jeg håber, vi ses derude, når vi flyder forbi hinanden i strømmen. 

Og så kan vi sammen messe:

'Fake it till you make it', 'Go with the flow' og 'Let go and let God'. 

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar