
Ro i kroppen -
retning i livet
Jeg hjælper med stress, søvnproblemer, angst og overgangsalder - og andre
livsovergange.
Målet er at skabe ro i kroppen og klarhed i livet ved at aktivere dine
underbevidste ressourcer gennem samtale,
hypnose og tegne-og skriveterapi.
Webinar 25. november: Angst i
overgangsalderen
Overgangsalderen byder på mange forandringer, og for mange er angst og ængstelighed en del af de forandringer. Det slår skår i livskvaliteten og kan gøre det vanskeligt at føre et almindeligt liv.
Hvad sker der i hormonerne, i nervesystemet og i dit liv, som bidrager til, at nervesystemet pludselig er så skrøbeligt. Og hvordan kommer du af med angsten, og kan du bruge den til noget?
Det handler dette webinar om, hvor jeg også fortæller om min egne erfaringer med at blive væltet af voldsom angst i overgangsalderen, og hvordan jeg genfandt indre ro og balance.
Bog om stress og overgangsalder
Vidste du, at du er særlig følsom over for stress i årene op til overgangsalderen? At nøglen til afstressning går gennem nervesystemet? At danske kvinder i 40'erne og 50'erne ofte får at vide, de har stress, selv om det er hormonerne, der er ude af balance.
Da 'Super Carla blev hormonforstyrret' er en personlig beretning om at gå ned med stress og begyndende overgangsalder, om de misforståelser, der hersker i sundhedssystemet og om at finde vej tilbage til det gode liv.
Bogen byder ikke på nogen mirakelkur men på forklaringer om, hvad der sker i kvindekroppen, fysiologisk og psykologisk, når hormonbalancen forrykkes af stress og/eller overgangsalder. En yogalærer, en naturopat, en psykolog, en stresscoach, en gynækolog og en hormonterapeut giver hvert deres bud på, hvad du selv kan gøre, og hvor der er hjælp at hente.
Podcast om overgangsalder
Lyt med når psykolog Malene Hollmann interviewer mig om overgangsalderens udfordringer. Som mange andre kvinder oplevede Malene også, hvordan perimenopausen tog luften ud af hende. Det er noget af, det vi taler om i to afsnit af podcasten 'Forbundet' hedder podcasten, som du finder på de mest gængse streamingtjenester eller via linket
Nyhedsbrev om stress og overgangsalder
Få inspiration og gode råd om stress og overgangsalder i din mailboks hver måned!

