Overgangsalderen som en spirituel rejse

julian-hanslmaier-lYMbHxtntRo-unsplash.jpg 

LIVSKRISE: Vi kan vælge at se overgangsalderen som et farvel til den periode af vores liv, hvor vi skulle føde og opfostre børn. En overgang der strækker sig over adskillige år, hvor vores hormonniveauer ændrer sig. Og med dem kommer symptomer af alskens art. De mest kendte er hedeturene og humørsvingningerne. Nogle lister sig gennem overgangsårene, og andre bliver hårdt ramt af den, og andre igen får forskellige og varierende grader af ubehag. Men ifølge den schweiziske psykiater, Carl Jung, er midtlivskrisen en religiøs eller spirituel rejse (også for mænd), hvor man har mulighed for at slippe gammel og ubrugelig bagage og gennemgå en form for genfødsel, hvor bevidsthedsniveauet øges.  Og det perspektiv kan hjælpe til at se overgangsalderen til mere og andet end en periode med en række ubelejlige og ubehagelige symptomer, der skal overstås.

En invitation til forandring
Overgangsalderen er nemlig også en invitation til en transformation i retning af at blive en mere autentisk udgave af dig selv. En invitation, der vel og mærke, ikke er nem at sige nej til. Og hvis du er et menneske, med fødderne godt plantet i den konkrete verden og gerne vil se håndgribelige beviser, så kan det godt forekomme at være i afdelingen for hokus-pokus. Jeg hører tit, kvinder i overgangsårene sige: "jeg tror nogle gange, jeg ved at blive vanvittig". Kroppen ter sig anderledes, man mærker, hører og fornemmer ting, man ikke tidligere har været opmærksom på. Og der kan være dage, hvor man har lyst til at sige; "Tak, jeg vil gerne af nu. Jeg gider ikke være med til det her mere. Kan jeg ikke bare blive mig selv igen."

Jeg er selv et pragmatisk menneske, der holder af den konkrete verden, alligevel synes jeg, det giver mening at se de forandringer, jeg oplever i disse år, som mere og andet end livskrise, forandringer i mit liv og hormoner, der ændrer sig.

Mange af de nedenstående symptomer kan også forklares ud fra de hormonelle udsving, og så kan det  selvfølgelig også handle om egentlig sygdomstegn, som man skal gå til lægen med. Men de kan også være tegn på, at din bevidsthed øges, og du vokser som menneske. Du kender sikkert flere af dem. 

Fysiske tegn:

  • Smerter, ømhed og kløe, der kommer og går.
  • Ømme eller smertende led og muskler (der ikke stammer fra fysisk træning eller en skade) især i nakke, skulder, ryg og omkring rygraden.
  • Smerter og trykken i hovedet og ansigtet, omkring kæberne, gummerne og i tænderne og fyldningerne.
  • Sitren langs arme og ben, følelse af elektrisk stød, nålestik, tilfældige spjæt med arme eller ben, bølger af energi/varme, der bevæger sig gennem kroppen.
  • Hovedpiner og migræner, som ikke kan slås ned med medicin.
  • Hår og negle, der gror hurtigere, eller ændrer struktur og fylde.

Hørelsen:

  • Øget følsomhed når det gælder lyd.
  • Det ringer eller suser for dine ører.
  • Du føler dig svimmel eller som om, du er ved miste balancen.
  • Du hører usædvanlige lyde.

Synet:

  • Synsændringer.
  • Du ser lysglimt i dit perifere syn.
  • Tørre og kløende øjne, uklart syn, måske ser du dis eller statisk elektricitet.
  • Du ser auraer eller lys omkring andre mennesker, dyr eller genstande.
  • En følelse af være fysisk desorienteret. 

( og du ikke har fået konstateret problemer med din syn hos en øjenlæge)

 Fornemmelser omkring hjertet:

  • Hjertebanken, der ikke skyldes træning eller sygdom.
  • Trykken på både forsiden af brystkassen og midten af ryggen.
  • Perioder med pludselig nervøsitet og angst, der opstår spontant og uden nogen grund.
  • En følelse af at være drænet for energi.
  • Uforklarlig bekymring eller panik.
  • En følelse af at være på vej til et nervøst sammenbrud eller føle, du er ved at spinne ud af kontrol. 

Symptomer på forkølelse eller influenza - som ikke rigtig bryder ud:

  • Dit hoved føles grødet, problemer med bihulerne eller allergi.
  • Ændring i kropstemperatur.
  • Øget følsomhed over for varme og kulde.
  • Kuldegysninger eller hedeture, nattesved og bølger af varme gennem kroppen.

Træthed:

  • Træthed selv om du har sovet godt om natten.
  • Behov for en lur flere gange i løbet af dagen.
  • Følelsen af være lysvågen og fuld af energi, selv om du har sovet dårligt om natten.

Intolerance:

  • Intolerance overfor samfundsmæssige strukturer, attituder og visse former for samtaler.

 Følelsesmæssige forandringer:

  • Dyb indre nedtrykthed uden nogen grund.
  • Følelse af at være fortabt eller at være blevet til en anden.
  • Gamle overbevisninger duer ikke længere, følelse af at være splittet og uden forbundethed.
  • Tab af ego eller personlig identitet.
  • Gråd, der opstår uden grund.
  • Følelse af at være ensom og isoleret, selv når du er i selskab med andre, som om andre ikke ser dig eller hører dig.
  • Lyst til at forlade grupper eller menneskemængder.
  • Generel ulyst.
  • Manglende motivation i forhold til interesser eller hobbyer.
  • Du bliver mere klodset, mister balancen, støder ind i ting, som om du har sværere ved at koordinere dine lemmer.
  • Bliver svimmel eller nervøs – uden grund.
  • Øjeblikket af hukommelsestab, glemmer ord midt i en sætning, hjernetåge, usammenhængende tanker.

 Ændringer i forhold til andre mennesker:

  • Pludselige forandringer i forhold til andre, på jobbet, karriere, dine hjemlige omgivelser.
  • En trang til at flytte eller føler sig draget af et særligt sted eller by, følelsen af at en bestemt by, land, eller region trækker i dig.
  • Følelsen af at være forbundet med planter træer, blomster.
  • En dybere forståelse og taknemmelighed over for naturen, dyr og fredfyldte omgivelser.
  • Du føler, du får energi i at bevæge dig i naturen, den giver dig fred i sjælen og udvider dit hjerte.
  • Du trækker dig fra familie og venner, eller relationerne forandrer sig.
  • Tilsyneladende tilfældige møder med usædvanlige mennesker, der træder ind i dit liv, netop som du har brug for dem.

 Kost og fordøjelse:

  • Ændringer i din kostvaner og din fordøjelse.
  • Skift mellem at være sulten hele tiden og ikke have appetit.
  • Mad og drikker begynder at smage anderledes.
  • Du oplever at have trang til særlige ting at spise og drikke.
  • Du spiser sundere og mere naturligt, og det synes mere tiltrækkende end tidligere.
  • Problemer med fordøjelsen, oppustethed og tarmproblemer.
  • Pludselig vægtøgning eller vægttab, især omkring maven.

 Søvn og drømme:

  • Usædvanlige søvnmønstre og ændring i dit søvnmønster.
  • Du sover i kort intervaller, og vågner op.
  • Du føler dig energisk om natten. Især mellem 2 og 4 om morgenen.
  • Perioder med søvnløshed, som varer i dage.
  • Intense og usædvanlige og vilde drømme, der være både behagelige og bizarre eller ligefrem profetiske.
  • Klare drømme eller ud af kroppen-oplevelser.

 Psykiske evner:

  • Forøget psykisk følsomhed.
  • Forøget intuition.
  • Mobiltelefoner og andre elektroniske apparater opfører sig usædvanligt, når du er til stede, især hvis du er vred eller trist.
  • Elektriske pærer sprænger i din nærhed.
  • Batterier er flade, uden grund
  • Du føler sig drænet eller flad, når du omgiver dig med for mange elektriske apparater, hvis du er tæt på dem i lang tid.
  • Følsomhed overfor elektromagnetiske felter.

 Mærkelige længsler:

  • Du længes hjem, uden at vide, hvor det er. ( her ikke tale om selvmordstanker)

 Kærlighed:

  • En forstærket følelse af guddommelig og ubetinget kærlighed
  • Øjeblikke af taknemmelighed, ikke mindst for livet.
  • Dyb følelse af fred, klarhed, forståelse og medfølelse
  • Dybe indsigter og aha-momenter.
  • En følelse af enhed og forbundethed med andre mennesker og jorden
  • Møder med engle eller andre kosmiske væsener. En forståelse for ikke-fysiske væsener og energier.
  • Betydningsfulde og 'tilfældige’ møder, der opstår hyppigt og uden at du forventer dem.
  • Du begynder at bemærke, tal der gentages. Når du kigger på uret, står der f.eks. 11.11, 12.12. 13.13.
  • Begivenheder og muligheder opstår ud af det blå. 

 

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar