Lær at lytte til din indre visdom

At træne din intuitive muskler gør det nemmere at vide, hvad du har behov for, hvad du reelt har lyst til - og at sætte grænser.
Mavefornemmelsen, aha-erkendelsen, intuitionen, den instinktive modvilje eller velvilje over for f.eks. et fremmed menneske. Uanset, hvad du kalder den, kender du højst sandsynligt den kropslige fornemmelse, der følger med, når noget føles umiddelbart rigtigt eller forkert. Det kan være en lille knugen i mellemgulvet, hjertet der slår lidt hurtigere eller følelsen af uro, der gør dig opmærksom. Eller med positivt fortegn - en følelse af glæde, plads og forventning ved forestillingen om, noget du skal i gang med eller mennesker, du skal møde.
Du kender formentlig også oplevelsen af at forkaste din umiddelbare indskydelse med rationelle argumenter for bagefter at fortryde, at du ikke lyttede til den indre stemme, der pegede dig i en anden retning. Kigger du tilbage, så var der tegn på, at du ikke skulle lade dig overtale af fornuften. Men du valgte at overhøre den.
Din krop kommunikerer med dig
Det er din underbevidste intelligens, der giver sig til kende gennem din intuition. Den underbevidste del af dit sind har til opgave at holde dig i live og passe på dig, og er derfor altid vågen. Den sørger bl.a. for, at du trækker vejret - også når du sover - at du kan reagere prompte, hvis du f.eks. færdes i trafikken, og den hjælper dig med at skelne mellem, hvad der er godt og skidt for dig. Og det gør den ret effektivt, idet den bearbejder information en million gange hurtigere end dit bevidste sind.
Den indre, viise stemme kommer subtilt og flygtigt og skal ikke forveksles med de tvangstanker, der kører i ring og kan være svære at stoppe.
Når vi ankommer midt i livet, hvor overgangsalder, stress og eksistentiel krise ofte også melder sig, så er det et godt tidspunkt at begynde at kultivere din forbindelse med til det underbevidste, for her bliver du typisk mere sprød og følesom. Det kan virke virkelig irriterende til at begynde med, men det er også åbning ind til dine indre resurser. Her hvor fantasien og følelserne hersker.
Lær at lytte med hele kroppen
Det kræver imidlertid træning at blive mere bevidst i forhold til at aflæse de små sanselige signaler, ikke mindst fordi vi er så trænede i at være i det mentale felt og bruge hovedet, hvilket er rigtig godt til arbejdsopgaver, der kræver analyse og logik. Men for at få kontakt til dine underbevidste resurser, så kræver det, at du lærer at lytte med hele kroppen og lære at afkode, hvad din krop forsøger at kommunikere til dig.
For at styrke forbindelsen til din indre visdom kan du med fordel træne din intuition i din dagligdag:
Start med at bryde nogle rutiner. Rutinerne betyder nemlig vi kører på autopilot, og der er er vi ikke opmærksomme på, hvad der foregår i kroppen - og dermed i det underbevidste felt.
Opsøg steder aktiviteter eller mennesker, du normalt ikke besøger. Det skærper din opmærksomhed.
Øv dig i mindfullness, sæt farten ned. Ofte er vores travle liv blevet en dårlig vane. Udvælg en dag, hvor du øver dig i at gøre en ting ad gangen og langsomt. Du signalerer ro til dit nervesystem, og det bliver lettere at få adgang til, hvad din underbevidste del af sindet kommunikerer.
Skab rum til stilhed, meditation, reflektion og skriv dagbog over dine tanke, følelser og kropslige fornemmelser.
Gå en tur i naturen, øv dig i at zoome ind på detaljer, strukturen i et blad, mærk på et strå, duft til en blomst. Det er en måde at træne sanseligheden på og udvikle et sprog for, det du fornemmer.
Kultiver tålmod. Vi er ikke længere vant til at vente på at få vores behov opfyldt, så vores evne til at være tålmodige og vente har trange kår. Men det er i mellemrummene - tankemæssigt og i den praktiske hverdag - at din indre visdom får plads.
Pas på med ikke at forveksle intuition med ønsketænkning. Det sker af og til ;-)
Har du brug for hjælp til at styrke dine indre muskler, så kan du booke mig her til en snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig videre.

0 kommentarer
Skriv en kommentar