Cravings i overgangsalderen

Har du svært ved at holde dig fra slik og søde sager? Og føler du, det er lidt skamfuldt ikke at kunne styre din lyst til det usunde, så er du ikke alene. I overgangsalderen bliver trangen til slik og kager ofte ekstra intens, og du kan føle, du er ude af kontrol. De strategier, du tidligere har brugt til at tøjle dig selv med, dur pludselig ikke længere.

Det handler ikke om, at du har en rygrad som en regnorm. Men om hvordan de hormonelle svingninger gør det sværere at holde sig på afstand af de søde sager. For når progesteronet daler, og østrogenet svinger op og ned, så påvirker også dit blodsukker, der betyder, at kroppen kræver hurtig energi - i form af sukker.

Dertil kommer, at stresshormonet kortisol stiger i overgangsalderen, hvorfor kroppen et energi-boost - igen i form af sukker. Hvis du oveni ankommer til overgangsalderen med moderat stress (hvilket mange af os gør, fordi det er blevet en 'normal' måde at være i tilværelsen på), så  er ekstra meget kortisol i kroppen.

Læg så hertil, at søvnen ofte er besværet i overgangen, hvorfor mange kvinder er i konstant søvnunderskud i de år, hvor de hormonelle udsving er størst. Og når vi er udmattede og trætte forsøger kroppen at løse det ved at gå på udkig efter et hurtigt fix af energi - noget sødt.

Udover at sukker ikke er sundt, så har du sikkert bemærket, at hvis du spiser søde sager, så får du (flere) hedeture, flere humørsvingninger og mere inflammation i kroppen i form af f.eks. flere smerter, ligesom fedtet har det med at placere sig foran på maven.

Men sådan behøver det ikke at være.

Gør kål på stressen

Når det ikke handler om, at din viljestyrke er svag, kan du heller ikke gøre kål på dine cravings ved at forsøge at tøjle din sukkertrang. I stedet skal du se nærmere på din kost, og ikke mindst dit stressniveau, herunder de faktorer i dit liv, der presser dig. Typisk situationer og relationer du har udholdt alt for længe.

Når vi bliver ældre, optager vi næringsstofferne fra maden dårligere. Derfor skal vi bl.a. spise mere protein. Dels mætter det længere tid, stabiliserer blodsukkeret og modvirker sukkertrang, men det dæmmer også op for det tab af muskler, som opstår i kølvandet på, at østrogenet daler i overgangsperioden.

Det er også vigtigt at spise regelmæssigt og spise nok. Hvis du oplever, at vægten stiger i overgangsalderen ud over et par kilo (og det gør den for rigtig mange), så kan det være nærliggende at skrue ned for mængden af mad. Men det handler snarere om, at du får næring nok. Og hvis du hører til dem, der springer morgenmaden over på grund af periodisk faste, eller fordi du ikke er sulten om morgenen, så er det værd at overveje, at indføre dette måltid igen. For et indtag af et godt morgenmåltid, der også byder på proteiner, har betydning for, hvor træt og sukkersulten, du er om eftermiddagen. 

Hvis du har styr på kosten, og stadig føler, at din krop kræver sukker, så skal du kigge nærmere på, hvad det er for faktorer i dit liv, der presser dig og giver anledning til cravings - følelsesmæssig sult.

Fysisk og følelsesmæssig sult

Du kan kende forskel på fysisk sult og følelsesmæssig sult ved, at den fysiske sult kommer gradvist og kan holdes hen. Maven begynder måske at rumle, eller du kan føle, du har et hul i maven. Hvis du ignorerer den, kan du blive ør i hovedet, vred eller træt.

Den følelsesmæssige sult giver sig til kende på en anden måde. Den kommer pludseligt og påtrængende og kan ikke udsættes. Den kræver, at du handler på den øjeblikkeligt. Det er her, du kører ind på tanken på vej hjem fra arbejde for at stille din sukkertrang, eller du roder køkkenskabene igennem efter noget sødt.

Den følelsesmæssig sult bliver ikke stillet ved hjælp af mad eller søde sager, men ved at vi tør møde de ubehagelige følelser. Det kan f.eks. være;

• Angst

• Træthed

• Tristhed

• Kedsomhed

• Vrede

• Frustration

• Behov for belønning/noget hyggeligt oven på en krævende eller dum dag
  

Dykker man dybere ned i de følelser, vi spiser på, så ligger der ofte vanskeligheder med passe på sig selv i omgangen med andre mennesker, manglende pauser og selvomsorg. Det kan også være problemstillinger i parforholdet eller familien, der ikke bliver løst eller forandret. Eller en angst for handle på de situationer, der kalder på fornyelse eller forandring i dit liv.