Kursus:

Fra frugtbar til viis kvinde

Tag med på en spændende, indre rejser over 4 weekender i 2023, hvor vi skal arbejde i dybden med de forandringer, der sker i krop, sind og ånd, når overgangsalderen melder sig. Vi skal arbejde med os selv, blive klogere på sammenhængen mellem vores kropslige symptomer og psyke, og vi skal se nærmere på, hvordan åndslivet og spiritualitet presser sig på i disse år af kvindelivet. Vi skal lære, hvad der sker af naturlige forandringer i kroppen, og vi skal lære at kontakte vores underbevidste resurser, der hvor guldet ligger begravet, ved hjælp af hypnose og drømmerejse. Kort sagt en rejse fra at være en frugtbar kvinde til at blive en viis en af slagsen, hvor du gør dig klar til at træde ind i det næste livskapitel.

Vi skal bo på det gamle enkesæde Hesede Hovedgård, der er smukt renoveret.

Hesede Hovedgård ligger naturskønt på Gisselfeld Klosters jorde. 

Kurset er en blanding af oplæg og øvelser med udgangspunkt i dine egne erfaringer. 

Det kan være lidt af et detektivarbejde at finde ud af, hvad der virker på overgangsalderens udfordringer, fordi vores kroppe og vores livsstile er så forskellige, ligesom der ikke findes nogen quick fix løsninger, der kan klare symptomerne med et snuptag. Men fælles for os er, at overgangsårene griber forstyrrende ind i vores liv, vores helbred, familie-og parforhold og vores arbejdsliv - men i høj grad også i vores selvforståelse.

At forstå hvad der er på færde i din krop, din psyke og i dit åndsliv i disse år gør det nemmere at håndtere forandringerne, men også at finde frem til, at der nedenunder alle symptomerne gemmer sig en kraft, der kalder på dig i overgangsårene. Men den skal afdækkes. Alt det skal vi arbejde med i løbet af de fire weekender. Det kræver, at du er åben over for det, og har lyst til at arbejde med din overgangsalder og den stress, der ofte følger i kølvandet på denne periode af dit liv.

Kursus-indhold:

  • Viden om din krop, dit sind og dit åndsliv i overgangsalderen
  • Arbejde med dine egne ubevidste resurser 
  • Bliv gode venner med kroppen 
  • Lær at ae dit nervesystem
  • Overgangsalderen som en udviklingsperiode
  • Lækker mad
  • Smukke og rolige omgivelser 
  • Samvær med ligesindede

Kurset er oplevelsesorienteret, og er sat sammen som en blanding af oplæg og øvelser med fokus på det oplevelsesorienterede. I kurset indgår hypnose/drømmerejse tegneterapi samt øvelser i par og individuelt. Vi skal arbejde med de underbevidste overbevisninger, der kan give anledning til mistrivsel i overgangsårene, og som giver sig til kende i stor stil i disse år, og så vil vi udveksle vores oplevelser og erfaringer – og opdage, at vi ikke er alene om at føle os ensomme på rejsen.

Kurset er for kvinder, der har lyst og mod på at dykke dybere ned i overgangsalderens symptomer og udfordringer, og som føler sig kaldet til at arbejde med det potentiale denne periode også byder på midt i kaos, angst og søvnløshed. Og for dig der arbejder med kvinder i overgang. Det er en fordel, hvis du har erfaring med selvudvikling, men ikke et must. 

Vi skal bo i  smukke og rolige omgivelser

Hesede Hovedgård ligger naturskønt og fredeligt.

Det gamle enkesæde er nyrenoveret, og du kan bo i delt dobbeltværelse eller enkeltværelse mod tillæg.

Vi deles om badeværelser og toiletter.

Vi skal bo på den smukke og hyggelige Hesede Hovedgård i Haslev hvor ægteparret Kit og Claus driver en kombination af bed and breakfast og kultur-og mødested. De  bor selv i den ene ende af huset, hvor Kit har sit maleratelier og Claus en velassorteret vinkælder, bl.a. med økologisk vin fra Italien. Parret sørger for, vi får serveret lækker og velsmagende mad, og at der er god kaffe og te på kanden, hjemmebag og frugt. 

300424388_615070156673012_8984721556484876714_n 2

Hvornår?

  1. Modul: 17.-19- marts 2023 
  2. Modul: 9.-11. juni 2023
  3. Modul: 1.-3. september 2023
  4. Modul: 3.-5. november 2023

Alle weekender er fra fredag kl. 17 til søndag kl 17.  

Hvor?

Vi skal bo på Hesede Hovedgård 1, 4690 Haslev. Har du brug for transport til og fra Haslev Station så kan det arrangeres.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Skriv max. en A4-side om dig selv

  • Din baggrund
  • Din beskæftigelse
  • Dine forventninger til kurset
  • Dine erfaringer med selvudvikling 

Send det til info@dortheoxgren.dk senest 1. november 2022. Herefter bekræftes det, om du har fået plads på kurset. 

Der er plads til 14 deltagere.

 

Pris:

I delt dobbeltværelse: 21.400 kr. inkl. moms
med toilet og badeværelse på gangen.

I enkeltværelse: 24.600 kr. inkl.moms
med toilet og badeværelse på gangen.

Betales i 4 rater. 

I prisen er inkluderet undervisning, undervisningsmaterialer, 4 x 2 overnatninger på delt dobbeltværelse eller i enkeltværelse (mod tillæg) samt fuld forplejning; 3 hovedmåltider, eftermiddagskaffe/te m/kage eller frugt. Kaffe, te og vand. Vin kan tilkøbes. Foretrækker du vegetarisk kost, så tages der hensyn til det.  

Tilmelding og betaling er bindende for hele kurset. Bemærk, at du er forpligtet til at indbetale hele kursusafgiften, uanset om du skulle blive forhindret i at deltage. Kurset gennemføre ved mindst 10 deltagere, såfremt kurset ikke gennemføres, får du de indbetalte penge tilbage.