Udforsk dit skrivetalent
Selv erfarne skribenter, der arbejder professionelt med sproget, bokser med præstationsangst, når det gælder at udtrykke sig på skrift. En angst der spænder ben for talentet og udtrykket og sinker skriveprocessen.
Der er ofte præstationsangst forbundet med at skrive, fordi vi investerer noget af os selv, hver gang vi udtrykker os på skrift. At arbejde bevidst med skriveprocessen er et kraftfuldt værktøj, der gør skrivearbejdet mere flydende og resultatet mere tilfredsstillende.
Ved hjælp af begrænsninger sætter vi kreativiteten fri og fokuserer på leg med ord, mens vi løsner angsten for det hvide papir og vinker farvel til skriveblokeringerne.
Dette forløb henvender sig til dig, der både gerne vil udforske dit skrivetalent og booste dine færdigheder og tro på egen skriftlig formåen.
Jeg skræddersyr forløbet, så det passer til dig og dine behov.
De seneste år har jeg desuden arbejdet med hypnose (jeg er uddannet hynoterapeut i NGH-regi) som et middel til at overkomme skriveblokeringer med, men også til at blive mere skarp og fokuseret i skriveprocessen. Det værktøj kan komme i spil, hvis du har lyst til at gå i dybden med skriveprocessen og ændre de underbevidste benspænd, vi laver, når vi skal skrive.