Hjælp til eksamens-opgaven
Føles bacheloropgaven eller specialet som et stejlt bjerg at bestige? Mangler du struktur på eller en strategi for dit skrivearbejde?
Den afsluttende eksamensopgave nærmer sig, og du har travlt med at lave problemformuleringer, finde relevant litteratur og i det hele taget få overblik over den sidste skriftlige opgave. Du har sikkert fin styr på dit stof og dit fag og har fundet et område, der interesserer dig at skrive om. Men så er der lige det med overblikket, den akademiske skrivestil og den røde tråd gennem din opgave, der gør dig usikker.
Jeg kan hjælpe dig med:
- Struktur på din opgave og din skriveproces
- Dit akademiske sprog
- At opløse skrive- og præstationsangst
- Individuel skriveundervisning
- Korrekturlæsning
- Omprogrammering af skrive-blokeringer ved hjælp af hypnose
Jeg skriver ikke opgaven for dig, men jeg kan hjælpe dig med at lave en plan for dit skrivearbejde. Jeg stiller spørgsmål og kommenterer din struktur og argumentation, og retter formulerings- og stavefejl, alt efter hvad dit behov er. Undervejs får du tips og tricks til, hvordan du kan håndtere skriftelige opgaver, så du har en værktøjkasse med skriveredskaber, der gør dig i stand til at hjælpe dig selv fremover.
Overkom skriveblokeringer med hypnose
De seneste år har jeg desuden arbejdet med hypnose som et middel til at overkomme skriveblokeringer med, men også til at blive mere skarp og fokuseret i skriveprocessen. Det er et supereffektivt værktøj, der kan komme i spil, hvis du har lyst til at gå i dybden med skriveprocessen og ændre de underbevidste benspænd, vi allesammen laver, når vi skal skrive.